Grundkursus

Dette kursus udbydes som åbent kursus, se datoer nederst på siden.

Målgruppe
Kurset henvender sig til alle der ønsker hurtigt at blive i stand til at udtrykke sig på et basalt kinesisk, så man kan klare sig i en snæver vending alene i den kinesiske hverdag og ved sociale kontakter til kollegaer og andre kinesere man typisk møder i sin dagligdag.

Kurset er beregnet for nybegyndere eller lidt øvede, og man starter helt fra bunden med udtale, ordforråd, lidt grammatik, høflige fraser og dagligdags vendinger så man hurtigt kommer i gang med at tale kinesisk.

Instruktører
Undervisningen varetages af top-professionelle instruktører med indfødt baggrund og uddannelse fra universitetet i Kina. Alle har boet i Danmark i en række år og kender til de problemer danskerne har, når de skal lære at tale kinesisk. Instruktørerne taler et godt dansk, hvilket er meget vigtigt på et grundkursus.

Åbent kursus
Kurset består af 20 lektioner a 45 minutter som afvikles med 2 lektioner pr. mødegang over 10 uger.
Der er planlagt følgende kursusforløb mandage kl. 08.30 - 10.30 eller onsdage kl. 16.00 - 18.00
Dato for kursusstart se nederst på denne side.

Sted
Virksomhedsskolen, Vesterbrogade 37, 1. tv., 1620 København V eller Ny Banegårdsgade 55,4. 8000 Århus.
Tog og bus lige til døren.

Pris
Åbent kursus pr deltager kr. 3.500,- inkl. undervisningsmaterialer men ekskl. moms.